Vidste du, at Uruguay har den første øko-skole i Latinamerika?

Vidste du, at Uruguay har den første øko-skole i Latinamerika?

Drømmen er blevet til virkelighed – Uruguay har Latinamerikas første bæredygtige skole. Skolen er fra 2016 og ligger i byen Juareguiberry (Canelones-regionen). Skolen blev bygget med Earthship-byggeteknikken, der er skabt af den amerikanske arkitekt Michael Reynolds. Teknikken handler om, at man kun må anvende genbrugsmaterialer såsom f.eks. dæk og glasflasker.

Det tog kun halvanden måned at bygge øko-skolen, som er bygget med mere end 60% genbrugsmateriale: 5000 glasflasker, 2000 dæk, 2000 kvm pap og 8000 aluminiumsdåser. Det fleste af materialerne er blevet samlet af naboer, som deltog aktivt i projektet. Derudover samarbejdede en gruppe på omkring 200 personer i forskellige aldre og fra mere end 30 lande om projektet. 


Skolen har omkring 45 børn, som modtager undervisning i miljøet, hvilket omfatter genbrug af affald og intelligent brug af naturressourcer. 


Skolen er 270 kvm og får energi gennem solcellepaneler og vindmøller. Fordelene ved den måde skolen er bygget på indebærer muligheden for selv at genere strøm, varme, rindende vand og økologiske mad. 


Bag projektet står en gruppe venner og beundrere af Michael Reynolds (”Affaldsbekæmperen”), som ønskede at ændre det nuværende sociokulturelle paradigme. Vennerne vidste ikke noget om byggeri, og en af dem sagde ”ideen var lige så stor, som hvis man skulle have planlagt en tur til månen”. Engagementet var så stort at den prestigefyldte arkitekt selv rejste til Uruguay for personligt at lægge en sidste hånd på værket.


TAGMA er en nonprofitorganisationen, som består af teknikere og fagfolk og har til formål at skabe mere bæredygtige levevis i verden. Med denne øko-skole søgte TAGMA at skabe en bæredygtig bygning, der minimerer driftsomkostninger og fremmer læring om bæredygtighed. Skolen fungerer som et redskab til at forbinde og forbedre uddannelse, teknologi og innovation inden for den bæredygtige livsstil. 

Er det ikke fantastisk?