Arnaldo Tamayo Méndez var pilot og cubansk kosmonaut. Han var desuden også den første latinamerikaner, den første afroamerikaner og den første cubaner, som fløj i rummet.
Méndez blev født d. 29. januar 1942 i Baracoa i Guantanamo-provinsen og kom fra en fattig familie af afrocubansk afstamning. Han var forældreløs som barn og blev som 1-årig adopteret af Rafael Tamayo og Esperanza Méndez. Som 13-årig begyndte han at rense sko og sælge grøntsager, og senere blev han tømrerlærling.
Efter revolutionen i 1959 blev Méndez pilot i det cubanske luftvåben (la Fuerza Aéra Cubana). I 1961 rejste han til Sovjetunionen for at blive trænet i det sovjetiske jagerfly MiG-15 og under Cubakrisen i 1962 udførte han 20 rekognosceringsmissioner. Han blev desuden udvalgt som kosmonautkandidat i marts 1978 hos det sovjetiske rumprogram Interkosmos.
Efter Méndez gennemførte sin kosmonauttræningen rejste han til rummet ombord på Soyuz 38 sammen med den sovjetiske kosmonaut Yory Romanenko d. 18. september 1980. Rumfartøjet lagde til hos rumstationen Salyut 6 i løbet af den otte dage lange mission, hvor Méndez og Romanenko udførte forskellige videnskabelige eksperimenter og undersøgelser.
Det siges at Méndez under flyvningen pegede med en finger mod den cubanske jord og sagde ”Dernede kommer jeg fra” samtidig med, at han havde en stort smil på læben.
Méndez blev udnævnt som leder for la Sociedad de Educación Patrótico-Militar ”SEPMI”. Efter hans forfremmelse til general blev han leder for Asuntos Internacionales de las Fuerzas Armadas de Cuba. Siden 1980 har han desuden været medlem af det cubanske parlament og repræsenterer hans hjemegn, Guantanamo-provinsen.
Hans rumdragt bliver opbevaret på Museo de la Revolución de La Habana.
Kendte du alle disse facts om Latinamerikas første kosmonaut?
By Darwininan - Own work, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=4836103