Når du tænker på hvem der opfandt chokoladen, så er mayaerne formentlig ikke dit første svar. Mange mennesker forbinder nemlig chokoladen med europæiske lande såsom Schweiz og Belgien. Den søde og lækre chokolade, som du elsker, blev faktisk opfundet i Mesoamerika! (et område der dækker Mexico og Mellemamerika).
Hvis man kigger på chokoladens historie, så vil man finde ud af at mayaerne og aztekerne var nogle af de første til at bruge chokolade. Maya- og aztekerriget var i
By Mayan civilisation - [1], Public Domain, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=9399139
Mexico, Ecuador, Guatemala, El Salvador, Belize og Honduras. Arkæologer har fundet spor af kakao (den bønne, som blive brugt til at lave chokolade) og beholdere med kakaorester i begge disse områder.
Brugen af kakao kan spores helt tilbage til 1500 f.Kr.!
Blandt mayaerne og aztekerne ansås chokoladen som meget prestigefyldt, der kun var forbeholdt eliten, kongelige, adelige, langdistancehandlere og højtstående krigere. Fra omkring 450 e.Kr. begyndte man at placere flotte glas med chokoladedrikke i maya-kongernes grave. Den kakao mayaerne drak var normalt uden mælk og sukker, da der ikke var køer, får eller geder i Mesoamerika.
Kakao kunne også bruges som valuta i det gamle Mesoamerika. Under den spanske erobring, ved vi at aztekerne og mayaerne brugte kakao som valuta for varer. Så i denne periode kan man bogstaveligt tale om at ”pengene voksede på træerne”.
Selvom aztekerne såvel som mayaerne spredte sig i hele Latinamerika, så er Guatemala det land, som har fået titlen ”chokoladens fødested”. Guatemala husede nemlig mayaernes hovedstad, Tikal.
Mon ikke chokoladeelskere vil være enige med mayaerne, som kaldte chokoladen for ”gudernes mad”?